Brun på rekordtid med b.tan
Skønhedsjournalistens TEST
Af Lene Lund
Øv, efteråret har taget over og den fine solgyldne kulør, vi fik i sommer, er ligesom sommeren på retur – og vi kan have svært at vænne os til, at se os selv som vinterblege nordboere, For der er ingen tvivl om, at den let gyldne farve får os til at se både sundere og smukkere ud.
Der er flere måder at få den gyldne farve på.
Man kan smutte en tur til lande, hvor solen stadig står højt på himlen, man kan lægge sig i et solaire eller man kan lade sig “snydebrune” ved hjælp af en selvbruner.
Jeg har gjort det sidste. Hos BilligParfume.dk fandt jeg selvbruneren “tanned AF” fra b.tan, som sikrer en smuk gylden farve på rekordtid. Det er en selvbruner i spray-form, og jeg valgte efter at have sprayet mig, at bruge en handske til at fordele farven med.
Derved undgår jeg at få selvbruner på indersiden af håndfladen, ligesom farven bliver smuk og ensartet.
Jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet. Jeg har fået en fin gylden farve, som ser helt naturlig ud og som har virket sommerforlængende for mig. Farven ligner den, jeg får fra solen, og det var en glædelig overraskelse for mig at opdage, at der overhovedet ikke er fortidens mindre flatterende duft af selvbruner over “tanned AF”. Den har en fin neutral duft og resultatet er fremragende.
Pris: 150 kroner. Handsken koster 70 kroner men køber du b.tan for mere end 499 får du handsken med gratis.